Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber ny seng?

Det kan være svært at købe en ny seng og gennemskue, hvad du egentlig får for dine penge. Hos Bedre Nætter har vi derfor opstillet nogle overskuelige punkter over, hvad du bør være opmærksom på, når du køber ny seng, og som kan være med til at sikre kvaliteten af dit køb.

Fjedre

Vi anbefaler, at man altid har fokus på kvaliteten af fjedrene i sin nye madras. Fjedrene er den vigtigste komfortfaktor, og derfor bør man altid være opmærksom på både typen og mængden af fjedre. Mange forhandlere sælger fortsat madrasser udelukkende med forældede LFK- eller bonell-fjedre. Disse fjedre er ufleksible og tilpasser sig i ringe grad din liggeposition. Derfor anbefaler vi hos Bedre Nætter, at man i stedet vælger en seng med pocketfjedre, som er inddelt i komfortzoner. Den enkelte fjeder bliver svejset i en lille stofpose, hvilket gør den mere fleksibel og elastisk. Det sikrer dig den bedste komfort, idet pocketfjedrene tager højde for din vægt og personlige liggeposition, og på den måde får du støtte på de punkter, hvor du har mest brug for det.

Polstring

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken polstring der er i madrassen. I alle madrasser findes der polstring mellem fjedrene, og i samarbejde med fjedrene udgør polstringen en væsentlig del af sengens komfort. Mange steder kan man finde utroligt billige senge, og det kan være fristende at købe sådan en. Men man skal sjældent lade sig lokke. Oftest vil polstringen bestå af koldskum - den døde, gule skum, som man typisk finder i madrasser på eksempelvis lejrskoler. Denne skum føles blød med det samme, man lægger sig, men den yder ingen reel støtte. Det betyder, at nattesøvnen vil blive forstyrret af en konstant trang til at vende og dreje sig på madrassen.

Hos Bedre Nætter anbefaler vi derfor, at du nøje overvejer din nye sengs polstring. Hybridskum er den mest elastiske skumtype, der produceres i Danmark, og du kan derfor med fordel se nærmere på senge med denne polstring.

Topmadras

Du bør altid investere i en god topmadras til din nye seng. Topmadrassen tilføjer et ekstra lag komfort og støtte, og så bidrager den til et sundt sovemiljø - og lige præcis derfor er alle vores senge inklusiv en kvalitetstopmadras. Når du skal vælge topmadras, er det generelt vigtigt at være opmærksom på tykkelsen af madraskernen og selve betrækket omkring madrassen.

Kernetykkelsen afgør, hvor meget komfort og støtte, du får. Vi anbefaler altid en kernetykkelse på minimum fire cm, for på den måde er du sikret en topmadras, der yder optimal støtte i mange år frem.

Topmadrassens betræk er ligeledes afgørende for et sundt miljø i din seng. Blandt andet er betræk med AEGIS-behandling din garanti for en topmadras, der aktivt modarbejder husstøvmider og andre uvelkomne bakterier. I øvrigt er betrækket på tværs af vores topmadrasser aftageligt og vaskbart, og det gør det muligt at holde din topmadras ren og frisk.

Inden du vælger topmadras, er det også altid en god ide at overveje, om du ønsker en topmadras med en kerne af latex eller memory-skum. Latex er ventilerende og støtter optimalt på tværs af alle vægtklasser, fordi det er en fast skumtype. Memory-skum lader dig derimod synke blødt ned i madrassen, fordi skummet støtter og former sig efter din kropsvarme. Som udgangspunkt anbefaler vi altid latex, medmindre du har en særlig præference for memory-skum.

  • Når du skal købe en ny seng, er der flere ting, du bør være opmærksom på.

    Først og fremmest bør du være opmærksom på sengens materialer. Det kan godt betale sig at vælge en seng med kvalitetsrige og fine materialer, så din seng får en længere levetid og højere komfort.

    Du bør også være opmærksom på sengens fjedre. Fjedrene er faktisk en af de vigtigste komfortfaktorer i sengen. Hos Bedre Nætter bruger vi derfor kun pocketfjedre, som sikrer en høj komfort og kvalitet.

    En anden vigtigt komfortfaktor er sengens polstring. En god polstring er nemlig med til at sikre en god komfort og støtte, når du sover. Hos Bedre Nætter mener vi, at alle fortjener at sove godt - og derfor bruger vi hybridskum i vores madrasser, som sikrer en fantastisk komfort.

  • En madras er opbygget af små fjedre, som fungerer som et elastisk og fleksibelt element i madrassen. Antallet og typen af fjedre varierer afhængigt af, hvor hård madrassen skal være. Hos Bedre Nætter bruger vi pocketfjedre i vores senge, fordi de sikrer den bedste komfort og støtte.

    Polstring er dét, som ligger ovenpå fjedrene. Hvis madrassen ikke havde en polstring, vil du ligge direkte på fjedrene, og det er derfor et vigtigt element at tage højde for. Hos Bedre Nætter bruger vi hybridskum, som er den meste elastiske skumtype, som produceres i Danmark.