A-mennesker får mere i løn end B-mennesker

“Du møder godt nok til direktørtid i dag?”

Har du fået den kommentar før, er det måske, fordi du foretrækker at gå sent i seng og komme sent i gang med dagen. Så er du formentlig det, man kalder et B-menneske. At gå tidligt i seng og vågne tidligt er nemlig ikke for alle - det er typisk for A-mennesker.

Uanset om du tilhører den ene eller den anden gruppe, kan du i artiklen her blive klogere på, hvad forskningen siger om henholdsvis A- og B-mennesker.

Inden vi hopper til forskningen, har vi samlet nogle af de typiske træk hos begge sovetyper. Måske har du allerede en ide om, hvilken gruppe du primært tilhører - ellers hjælper vi dig på vej herunder.

Det kendetegner A-mennesker

Vågner typisk før vækkeuret.
Springer ofte ud af sengen om morgenen, fordi kroppen er frisk og veludhvilet.
Det bedste måltid på dagen er morgenmaden.
Trives bedst med dagsarbejde.
Energiniveauet er højest i tidsrummet 9-16.
Dyrker ofte mere motion end B-mennesker.
Får i gennemsnit mere i løn end B-mennesker.
Sover typisk to timer tidligere end B-mennesker.
Er generelt kendetegnet ved struktur og orden.
A-mennesker har ofte et bedre helbred end B-mennesker, fordi de sover mere.

Det kendetegner B-mennesker

Trives ofte bedre i weekender end i hverdage.
Aktivitetsniveauet er højest omkring kl. 17.30.
Aftenarbejde vil typisk være optimalt.
Bruger snooze-knappen flere gange i løbet af morgenen.
Får generelt mindre søvn end A-mennesker.
Vågner ofte op og er søvnige. B-mennesker har generelt en lavere kropstemperatur, når de vågner end A-mennesker, og derfor kan det tage længere tid for B-mennesker at føle sig friske om morgenen.
Yndlingsmåltidet er aftensmaden.
Indtager ofte mere sukker end A-mennesker.
Er mindre strukturerede og har mindre behov for orden sammenlignet med A-mennesker.

Er din døgnrytme genetisk betinget?

Hvis du er et rendyrket A-menneske, er du som 10-15 procent af befolkningen. Er du derimod et udpræget B-menneske, minder du om 15-25 procent af danskerne. Resten er A- eller B-mennesker i en mildere udgave, og derfor er deres naturlige rytme mere fleksibel.

Du er desværre ikke selv herre over, om du er det ene eller det andet. I 2015 fandt et hold forskere frem til 80 gener, der har afgørende betydning for, om du er morgenmenneske eller natteravn. Det betyder, at dit indre ur er genetisk betinget.

En anden undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed konkluderer dog, at det ikke kun er arv, men også miljø, der styrer din døgnrytme.

A-mennesker lever længere

Om du er A-menneske eller B-menneske er faktisk ikke ligegyldigt for dit helbred. Et amerikansk studie viser nemlig, at A-mennesker lever længere end B-mennesker. Årsagen er ganske enkelt, at B-mennesker får mindre søvn, og det kan i værste fald gå ud over det gode helbred.

Risikoen for at dø tidligere stiger med 10 procent, hvis du har tendens til at gå sent i seng, selvom du skal tidligt op. Vi anbefaler generelt, at man sover 7-9 timer pr. nat.

Et finsk studie peger desuden på, at B-mennesker typisk spiser mindre til morgenmad, og i løbet af dagen indtager de mere sukker end A-mennesker. Denne livsstil kan også på længere sigt gå ud over helbredet.

B-mennesker tjener mindre

Ikke nok med at A-mennesker generelt har et bedre helbred, så er der også økonomiske fordele ved at være mest frisk i dagstimerne.

Rockwool Fonden lavede i 2011 en undersøgelse, der viser, at A-mennesker tjener syv procent mere end B-mennesker. Det skyldes, at A-menneskers døgnrytme er ideel til det moderne arbejdsmarked, da de er mest veloplagte om dagen. Det har indflydelse på lønnen, fordi A-mennesker bliver opfattet som mere effektive i løbet af en arbejdsdag sammenlignet med B-mennesker.

Med alderen bliver flere A-mennesker

Er du et udpræget B-menneske? Så er det ikke sikkert, at det forbliver sådan. Flere studier har nemlig konkluderet, at ens søvnmønster ændrer sig med alderen. Det betyder, at de fleste af os i højere grad bliver A-mennesker med tiden, hvis vi ikke i forvejen er det.

A-mennesker vågner tidligt og veludhvilede om morgenen, og har mest energi mellem kl. 9-16. B-mennesker er ofte stadig søvnige, når de vågner om morgenen og deres aktivitetsniveau topper først sidst på eftermiddagen. A-mennesker er generelt mere strukturerede end B-mennesker.
I takt med at børn vokser op, falder deres søvnbehov og stabiliseres først efter puberteten. Derefter er søvnbehovet stort set det samme gennem resten af livet. Studier har også vist, at man i højere grad bliver A-mennesker, jo ældre man bliver.