< Tilbage til artikler

Sover du for meget?

Der bliver skrevet meget om søvnmangel, og at det er usundt at sove for lidt. Men hvad med det modsatte? Kan man sove for meget, og er det et problem?

Her hos Bedre Nætter synes vi selvfølgelig ikke, der er noget bedre end en god, lang nats søvn. Men en del forskning viser faktisk, at man også kan sove så meget, at det er usundt.

Lad os først tage et kig på hvilke konsekvenser det har at sove for meget - for der er desværre en del:

  1. Større risiko for slagtilfælde.
  2. Du kan blive træt og groggy.
  3. Du har større risiko for at tage på og blive overvægtig.
  4. Giver samlet set øget risiko for at dø tidligt.

Hvor meget er for meget?

Vi har også kigget nærmere på et stort engelsk søvnstudie, hvor det er blevet undersøgt, hvor længe man bør sove. Det viser, at folk, der sover mere end 8 timer hver nat, har 46% større risiko for at få et slagtilfælde, end dem der sover 6-8 timer.

Det er selvfølgelig dårligt nyt for os, der godt kan lide at sove længe. Det, som forskerne dog ikke har fundet ud af, er, om de ekstra timer under dynen er den direkte årsag til den højere risiko - eller om søvnen bare er et symptom på de problemer, der senere fører til et slagtilfælde.

Så hvad kan man bruge det til?

Studiet viser, at det især er folk, der pludselig er begyndt at sove mere, som er i risikozonen. Så hvis det er en ny ting, at du bruger mange timer i sengen, er det måske en god idé at være opmærksom på, om alt er, som det skal være.

Så lang tid i sengen er også forbundet med en øget risiko for overvægt og diabetes, så det kan også være en grund til lige at sætte vækkeuret lidt tidligere og komme ud af fjerene.

Antal søvntimer i livet

Man skal også huske, at søvn handler om meget mere end risikoen for slagtilfælde.

For eksempel kan en god nattesøvn virke forebyggende på alzheimers senere i livet, så det er altså ikke så sort/hvidt. En god tommelfingerregel er dog at holde sig inden for de almindelige anbefalinger på 7-9 timer per nat.

Jamen jeg sover jo bare længe engang i mellem?

Selvom det bare er en gang imellem, at man tager en ekstra lang skraber, kan det faktisk stadig have konsekvenser. En af dem er, at man kan ende med at være mere træt end ellers.

Mange af os kender sikkert følelsen af at være lidt groggy og træt, når man har sovet længere, end man plejer. Men det er der en god forklaring på.

Mens man sover, gennemgår kroppen nogle søvnstadier, hvor nogle er let søvn, og andre er meget dyb søvn. Hvis man sover nogenlunde lige lang tid hver nat, “timer” kroppen det, så man vågner fra de lette stadier. Men sover man længere end normalt, er der større risiko for at vågne fra de dybe stadier. Det er ikke farligt men kan føre til, at man er lidt ved siden af sig selv, når man står op.

Ofte kan du have en følelse af, at det tager noget tid, inden du føler dig helt frisk og klar i hovedet.

Sov bedre, når du sover

Hvis du har behov for rigtig mange timer i sengen, før du føler dig udhvilet, kan det også være, fordi du i virkeligheden sover dårligt - også selvom du sover i lang tid.

Hvis du føler, at du sover dårligt, er det vigtigt at kigge på, om der er helt mørkt og stille i soveværelset. Er der ikke det, kan det forhindre, at du kommer ned i den dybe søvn, der er afgørende for at blive veludhvilet.

Sover du i en seng, der ikke passer til dig, kan det også være en faktor, der er værd at overveje. Når vi ligger dårligt, har vi tendens til at vende og dreje os mere, og det kan forstyrre nattesøvnen. For eksempel kan en af de populære kontinentalsenge, med individuelt tilpasset fasthed, være en god mulighed. Du kan læse flere god råd til en bedre nattesøvn her.

Hvis du lider af søvnapnø, kan det også være med til at forstærke problemet. Det gør nemlig også, at man nemt bruger mange timer i sengen men ikke rigtig bliver udhvilet, fordi søvnen bliver forstyrret.

For meget søvn kan altså både være et tegn på et mere alvorligt problem, og det kan gøre dig træt og uoplagt. Så det er helt bestemt noget, der er værd at være opmærksom på.

Kilder:
https://www.cam.ac.uk/research/news/sleeping-over-eight-hours-a-day-associated-with-greater-risk-of-stroke

  • Ja, det kan man godt. Det er faktisk slet ikke sundt for kroppen, når man sover for meget. For meget søvn kan gøre dig endnu mere træt, fordi man forstyrrer vores søvnsystem.

  • Ja, det kan man godt med lidt god vilje. Først og fremmest kan du starte med at få stablet en god soverutine på benene. Du bør sigte efter at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, så kroppen kan få en stabil søvnrutine. Derudover bør du undgå for meget skærmtid, når du nærmer dig din sengetid, så kroppens naturlige træthed ikke bliver forstyrret.

Serier

Vores tre serier