< Tilbage til guides

Sover du i frit fald, soldaten eller fosterstillingen?

Vidste du, at dit helbred bliver påvirket forskelligt, afhængigt af om du sover på maven, ryggen eller siden? Derudover er din favorit-sovestilling afgørende for, hvilken type hovedpude du bør gå efter.

Sover på maven

Maven - også kendt som 'frit fald'

I denne sovestilling sover du på maven med hænderne placeret enten over hovedet eller ned langs siden. Hvis dine hænder er over hovedet, mens du krammer din hovedpude, ligner du en, der er i frit fald og deraf også kaldenavnet.

Hvis du foretrækker at sove på maven, er det en god ide at vælge en lav hovedpude. En lav hovedpude vil nemlig mindske presset på din nakke betydeligt.

Alternativt kan du, når du sover i ‘frit fald’, vælge at sove uden hovedpude.

Derfor skal du sove i ‘frit fald’

  • Når du sover på maven og med ansigtet nedad, kan du forbedre din fordøjelse.
  • I nogle tilfælde kan stillingen dæmpe snorken.

Derfor skal du undgå at sove i ‘frit fald’:

  • Ved at sove på maven ligger du pres på dine indvolde og tarme, hvilket ikke er sundt.
  • Sovestillingen fastlåser dit hoved og din nakke i en unaturlig yderposition - og desværre i mange timer ad gangen.
  • At sove på maven påvirker din rygsøjle på en usund måde på grund af et for stort svaj i ryggen, og derfor kan du få rygsmerter.
Sover du på ryggen

Ryggen - også kendt som 'soldaten'

‘Soldaten’ indikerer, at du sover bedst, når du ligger på ryggen med armene ned langs siden.

Forskning viser, at hvis du sover på ryggen, så øges sandsynligheden for, at du snorker. Så klager din partner ofte over, at du snorker, anbefaler vi, at du ruller om på siden eller maven.

Hvis du alligevel insisterer på at sove på ryggen, passer en lav eller mellem hovedpude bedst til din sovestilling.

Derfor skal du sove i ‘soldaten’:

  • Det er sundt at ligge på ryggen - dog kan det være hårdt, hvis du døjer med ondt i ryggen.
  • Sovestillingen forhindrer rynker i ansigtet, fordi ansigtet ikke har kontakt til noget, når du sover på ryggen.

Derfor skal du undgå at sove i ‘soldaten’:

  • Hvis du er svajrygget, er sovestillingen ikke egnet til dig.
  • Nogle forskere mener, det kan være sværere at trække vejret på ryggen.
I fosterstilling

Siden - også kendt som 'fosterstilling'

I denne sovestilling ligger du på siden med bøjede ben. Og lige præcis fordi stillingen minder om den måde, du lå på i din mors mave, kaldes stillingen også ‘fosterstilling’.

Det er en af de absolut mest benyttede sovestillinger, for hele 41% foretrækker nemlig fosterstillingen, når de skal sove.

Men foretrækker du så at sove på venstre eller højre side? Højre side er det absolut bedste, mens det at sove på din venstre side virker mere stressende for dine vitale organer - eksempelvis hjerte, lever og lunger.

Men bare rolig, hvis du har hang til fosterstillingen på venstre side: “Det er på ingen måder farligt at sove på venstre side.”

Du vil bare formindske presset på dine organer, hvis du sover på din højre side. Uanset hvilken side du foretrækker, vil du i fosterstillingen have en stor fordel af at sove med en mellem eller høj hovedpude. Den ekstra højde vil nemlig støtte din nakke naturligt og aflaste din nakkemuskulatur på en sund måde.

Derfor skal du sove i ‘fosterstilling’:

  • Stillingen kan mindske snorken ret betydeligt.
  • Hvis du falder i søvn på venstre side, kan det i nogle tilfælde mindske halsbrand.Stillingen er blandt de foretrukne for gravide.

Derfor skal du undgå at sove i ‘fosterstilling’:

  • På grund af kroppens vinkel, når du ligger på siden, kan nakken og ryggen blive belastet, hvilket kan give smerter.

Kilder:
Newsner: Sådan påvirker din sovestilling dit helbred (6. april 2018)
TV2: Ekspert: Den bedste og den værste sovestilling (12. juli 2013)
Bo Bedre: Din sovestilling afslører hemmeligheder om din personlighed (19. december 2015)

  • Der er både fordele og ulemper ved alle sovestillinger, men som udgangspunkt er den sundeste sovestilling at ligge på ryggen. Når du sover på ryggen, mindsker du nemlig risikoen for rygsmerter, da stillingen gøre det lettere at bibeholde en neutral position for hovedet, nakken og rygraden.

  • Din favorit sovestilling har ikke kun stor betydning for dit helbred - men også for dit valg af hovedpude.

    Er du stor tilhænger af at sove på maven, så bør du vælge en lav hovedpude, så du mindsker presset på din nakke - du kan dog også vælge at skippe hovedpuden helt.

    Foretrækker du at sove på ryggen, så bør du vælge en lav eller mellem hovedpude. Når du sover på ryggen, gælder det nemlig om at holde en neutral position, så du ikke risikerer at overbelaste hverken nakken, hovedet eller rygraden.

    Sover du derimod på siden, så bør du vælge en mellem eller høj hovedpude. Den ekstra højde fra hovedpuden vil nemlig give din nakke en naturlig og optimal støtte, som aflaster din nakkemuskulatur.

Serier

Vores tre serier